Hvorfor skal vi sortere affald?

Affald + mennesker = ressourcer

Hvis du ikke sorterer dit affald, men kommer det hele ned i beholderen til restaffald, så ryger det til forbrænding. Når vi sender alt til forbrænding, så ender vores affaldsressourcer som CO2, tungmetaller og dioxiner i vores atmosfære og miljø, og de værdifulde materialer går op i røg.

Når du sorterer dit affald, kan nogle produkter bruges igen og igen og andre bruges som råmaterialer til at lave nye produkter. Det handler om at sikre, at de materialer, der bruges i produkter, kommer tilbage i kredsløbet og bliver genanvendt så mange gange som muligt. Det kaldes cirkulær økonomi, og gennem verdensmålene kobles den cirkulære økonomi til verdens overordnede udvikling. Det nytter at sortere.

Affald!
Af hygiejniske grunde skal alt affald være pakket ind i lukkede affaldsposer.
Bioposer kan afhentes i vaskerierne.

Alle større ting som for eksempel møbler, papkasser og lignende stor emballage skal anbringes i afdelingens containergård i de dertil indrettede affaldsrum.
Trækvogn kan lånes i containergården. Brug din nøgle til at låse dig ind i containergården.