Hvordan hjælper vi biodiversiteten?

Naturen mangler plads. Derfor gavner det biodiversiteten, når levesteder for vilde arter genoprettes, forbedres eller beskyttes.

Mange plante- og dyrearter kunne bruge din hjælp!
Mange planter og dyr er i tilbagegang, men måske kan du bidraget til at hjælpe nogen af dem.
En af de vigtigste årsager til tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed, eller biodiversiteten som det også kaldes, er manglen på egnede levesteder. Et af de steder hvor vi kan give biodiversiteten en hjælpende hånd er i byerne. Byerne udgør ca. 25% af landets areal og her findes rige muligheder for at lave egnede levesteder for plante- og dyrearter. Rigtig mange mennesker, har græsplæner, haver eller altaner, som kan hjælpe dyr og planter med at skabe egnede levesteder.

Hvorfor skal vi gøre plads til biodiversiteten i Tranevænget?
Planter og dyr er gensidigt afhængige af hinanden og derfor vil skabelsen af levesteder for en art ofte være til gavn for flere andre arter. Får vi f.eks. flere insekter her i Tranevænget, vil blomster blive bestøvet og pindsvin, fugle og flagermus få noget at leve af. Der er mange muligheder for at gøre noget for de vilde planter og dyr. Altankassen kan også bidrage til biodiversiteten Det kan f.eks. være, at du planter eller sår blomstrende planter i altankassen.

I Tranevænget arbejder vi med biodiversiteten i tråd med BO-VESTs bæredygtighedspolitik som sætter retning for en bæredygtig omstilling af administration og drift af boligorganisationerne. Bæredygtighedspolitikken er samtænkt med FN's Verdensmål. Alle i BO-VEST har et ansvar for at bidrage til bæredygtighed gennem deres handlinger. BO-VEST arbejder derfor for at gøre ’FN's verdensmål til hverdagsmål’ hos både boligorganisationer, boligafdelinger, beboere og medarbejdere.

BO-VEST BÆREDYGTIGHEDSPOLITIK
– med målsætninger


4. Øget biodiversitet og klimatilpasning
BO-VEST medvirker til at skabe en højere biodiversitet i boligområderne ved at støtte boligafdelingerne i at etablere og drifte grønne arealer med vild natur. I omdannelsen af de grønne arealer prioriterer vi, at de vilde naturområder understøtter en sund livsstil med udeliv og fysisk aktivitet og inspirerer til, at beboerne mødes. Vi indarbejder desuden klimatilpasning i forhold til nedbør, hvor det giver mening.

  • 4.a. BO-VEST vil arbejde for, at udformning og omdannelse af udearealerne mellem boligerne sker med fokus på biodiversitet, klimatilpasning, sundhedsfremme og rekreativ værdi.
  • 4.b. BO-VEST vil opfordre beboere til deltagelse i udformningen og driften af udearealer, så både fællesskab og viden om biodiversitet udbredes.
  • 4.c. BO-VEST vil uddanne og vejlede driftspersonalet i naturforvaltning.
  • 4.d. BO-VEST vil arbejde for, at der kommer flere træer og buske, og anbefale, at der plantes nye som erstatning, når træer og buske fjernes.