Tranemosegård har siden 2014 effektiviseret driften for mere end 20 mio. kr. Samtidig har boligafdelingerne øget deres opsparing til fremtidig vedligeholdelse med godt 50 procent – også når der tages højde for de almindelige prisstigninger. For organisationsbestyrelsen er resultaterne først og fremmest fortællingen om en lang rejse og om dygtige medarbejdere, der hele tiden leder efter nye og bedre måder at løse opgaverne på.

Når den nuværende effektiviseringsaftale for den almene boligsektor udløber ved udgangen af 2026, er det en god anledning til at gøre status.

Og i Tranemosegård er der faktisk noget at glæde sig over.

Siden 2014 har Tranemosegård samlet effektiviseret driften for mere end 20 mio. kr. Det er næsten 5 mio. kr. mere end det mål, der forholdsmæssigt var sat for Tranemosegård.

Men for organisationsbestyrelsens forperson, Lars Anker Jensen, er det ikke kun beløbets størrelse, der er vigtigt.

– Vi må faktisk godt være lidt stolte. Mere end 20 mio. kr. er mange penge, men det vigtigste er, hvad tallet fortæller: Mange års arbejde har virket. Vi har dygtige medarbejdere, som igen og igen har været parate til at prøve noget nyt og finde bedre måder at løse opgaverne på. Det er i høj grad deres fortjeneste, at vi står, hvor vi gør i dag, siger Lars Anker Jensen.

Opsparingen til boligerne er vokset

For organisationsbestyrelsen har effektiv drift aldrig kun handlet om at få de løbende udgifter ned.

Det handler også om at passe godt på boligerne og være forberedt på de tage, facader, installationer og andre større arbejder, der kommer i fremtiden.

Siden 2018 har Tranemosegårds boligafdelinger øget deres opsparing til fremtidig vedligeholdelse med godt 50 procent – også når der tages højde for, at priserne generelt er steget.

Samtidig er huslejen stort set holdt i ro, når man ser bort fra de almindelige prisstigninger i samfundet.

For næstforperson Tim Resen er netop kombinationen vigtig.

– Det er faktisk noget af det, vi er mest stolte af. Vi har ikke gjort nutiden billigere ved at sende regningen videre til dem, der skal bo her om ti eller tyve år. Tværtimod har vi styrket opsparingen til vores ejendomme, samtidig med at driften er blevet mere effektiv. Det synes jeg er sund almen boligøkonomi, siger Tim Resen.

Det er med andre ord lykkedes at bevæge økonomien i to retninger på én gang - de løbende driftsudgifter er blevet lavere, mens opsparingen til fremtidens boliger er blevet markant større.

Afdelingerne kan mere sammen

Der ligger ikke én stor besparelse bag de mere end 20 mio. kr. Resultatet er skabt gennem mange større og mindre forandringer over en årrække.

En vigtig del af udviklingen er, at boligafdelingerne i stigende grad samarbejder om driften, hvor det giver mening.

Medarbejdere, kompetencer og maskiner bruges i stigende grad på tværs af afdelingerne. Hvis en særlig maskine eller faglig kompetence kan bruges flere steder, er der ikke nødvendigvis grund til, at hver enkelt afdeling skal have sin egen.

Det samme gælder indkøb. Tranemosegård gennemfører blandt andet fælles udbud af hårde hvidevarer og andre varer og ydelser. På den måde kan selskabets samlede størrelse bruges til at opnå bedre priser og vilkår.

Også administrationen skal bidrage. Administrationsbidraget har været fastholdt gennem de seneste to år, selv om lønninger og priser generelt er steget.

– Effektiv drift handler ikke om, at hver enkelt afdeling bare skal finde noget at spare på. Vi skal bruge den styrke, der ligger i, at vi er ét boligselskab. Hvis vi kan købe bedre ind, bruge en maskine flere steder eller organisere en opgave smartere, så er det dér, vi skal finde gevinsten, siger Lars Anker Jensen.

Robotter og kunstig intelligens er næste skridt

Arbejdet fortsætter, men nogle af værktøjerne er nye.

Tranemosegård undersøger og indfører robotter på opgaver, hvor teknologi kan overtage gentagne og tidskrævende arbejdsprocesser. Det handler ikke om at erstatte medarbejderne, men om at bruge deres tid og faglighed bedre.

Hvis en robot f.eks. kan klippe græsset, kan medarbejderne i stedet bruge mere tid på opgaver, hvor faglig vurdering, service og menneskelig kontakt gør en større forskel.

Tranemosegård nøjes heller ikke længere med at købe færdige digitale løsninger. Medarbejderne er i dag selv med til at udvikle applikationer og AI-agenter til konkrete opgaver i organisationen.

Et eksempel er arbejdet med at skabe et mere præcist overblik over boligområdernes græsarealer, hække, belægninger og andre udearealer. Når den viden kobles med oplysninger om maskiner og arbejdsmetoder, kan kunstig intelligens hjælpe med at undersøge, om opgaver kan løses smartere, om materiel kan deles mellem flere afdelinger, og hvor robotter kan være en del af løsningen.

– Det spændende ved kunstig intelligens er ikke teknologien i sig selv. Det er, at vores medarbejdere er blevet dygtige til at omsætte mulighederne til løsninger på helt konkrete opgaver. Teknologien skal ikke erstatte deres faglighed. Den skal give dem bedre værktøjer og mere tid til at bruge den, siger Tim Resen.

Vi er ikke færdige

Selv om der er grund til glæde, er Tranemosegård ikke i mål.

Driftsudgifterne er kommet omtrent på niveau med de øvrige boligorganisationer i Brøndby Kommune, men ligger fortsat over gennemsnittet i Region Hovedstaden. En del af forklaringen kan være, at boligområderne er forskellige, og at Tranemosegård har store ude- og fællesarealer, som skal passes og vedligeholdes - hvilket er forskelligt fra afdeling til afdeling.

Sammenligningerne skal derfor bruges til at stille spørgsmål og finde forbedringer – ikke som et facit.

Med bedre data får Tranemosegård et mere præcist billede af, hvilke opgaver der faktisk skal løses, hvorfor de koster det, de gør, og hvor arbejdet kan tilrettelægges bedre.

Det vigtigste er kulturen

Når Lars Anker Jensen ser tilbage på udviklingen, er det derfor heller ikke kun de mere end 20 mio. kr., han hæfter sig ved.

– Det, jeg er mest glad for, er, at vi har fået en organisation, hvor medarbejderne hele tiden leder efter en bedre måde at gøre tingene på. Om løsningen er et driftsfællesskab, et fælles udbud, en robot eller en AI-applikation, er mindre vigtigt. Det afgørende er nysgerrigheden og lysten til at udvikle sig – og at gevinsten i sidste ende kommer beboerne til gode, siger Lars Anker Jensen.

Når den centrale effektiviseringsaftale udløber ved årets udgang, bliver det derfor ikke et punktum for Tranemosegård.

Den lange rejse fortsætter med dygtige medarbejdere, nye teknologier og den samme grundlæggende ambition: at få mest mulig værdi ud af beboernes husleje og samtidig passe godt på de boliger, der skal være hjem for mennesker mange år endnu.