BL – Danmarks Almene Boliger har netop udgivet en ny version af råderetspjecen, hvor du som beboer kan få svar på spørgsmålet om, hvor meget man egentlig må lave om, når man bor i en almen bolig.
 

Forbedring eller forandring?

Den nye pjece giver også svar på, hvordan og hvornår man som beboer kan få dækket sine udgifter, når man forbedrer sin bolig.

Ændringer i en almen bolig opdeler man nemlig i forbedringer og forandringer:

Forbedringer er ændringer, der forøger boligens værdi. Hvis ændringer derimod ikke forøger værdien, er der tale om forandringer.
 

Hvornår skal ændringer godtgøres?   

Forbedringer giver beboeren ret til en økonomisk godtgørelse. Det betyder, at man som beboer kan få godtgjort sine udgifter i forbindelse med f.eks. at have installeret et nyt køkken eller ved etableringen af en ny brusekabine i stedet for et siddebadekar.

Den økonomiske godtgørelse ved forbedringer beregnes umiddelbart efter ændringen er udført og udbetales af boligorganisationen ved beboerens fraflytning.

Udbetalingen af godtgørelsen afhænger af, om beboeren flytter, inden forbedringerne er afskrevet. Læs mere om reglerne for afskrivning på side 12 i pjecen.

En ansat i boligorganisationen laver den faglige vurdering, om en ændring er en forbedring eller en forandring. Det kan være svært at vurdere, og beslutningen vil variere alt efter den enkelte boligs udformning, indretning og byggematerialernes levetid og kvalitet, fremgår det af råderetspjecen fra BL – Danmarks Almene Boliger.
 

Forandringer aftales individuelt

Hvis en beboer ønsker at lave forandringer i boligen, der ikke øger brugsværdien, skal det også aftales mellem beboeren og boligorganisation.

Såkaldt forandringsarbejde vil ændre det æstetiske udtryk, men kvaliteten af arbejdet vil være den samme som det eksisterende.
 

Tilladte ændringer i have eller på altan noteres i råderetskatalog

Nogle kan ønske sig et drivhus, en terrasseoverdækning eller et hegn om egen have.

Hvorvidt beboeren må tilføje eller ændre noget i sin have eller på altanen besluttes i fællesskab med de andre beboere på afdelingsmødet.

Hvis der er flertal for beboerens ønske, skal ændringen tilføjes til afdelingens råderetskatalog. Beboerne kan løbende opdatere råderetskataloget med nye tilladte muligheder for ændringer.

Få mere inspiration til udfærdigelsen af et råderetskatalog på side 9 i pjecen.

Afdelingsmødet beslutter, om eventuelt forandringsarbejde skal reetableres ved fraflytning.
 

Husk: Nogle ændringer kræver byggetilladelse eller anmeldelse til kommunen. Kontakt derfor altid boligselskabet, inden arbejdet med ændringerne sættes i gang.

Som beboer har man mulighed for at tilpasse boligen til egen smag og behov, men det er vigtigt, at man taler med sin boligorganisation, inden man går i gang. 

Se eksempler på beregninger af godtgørelser, hvad man gør ved konflikter i forbindelse med ændringer i boligen og meget mere i pjecen om råderet.

HVAD BETYDER RÅDERET?

Råderetten giver beboere, der har lyst til at forbedre eller ændre deres almene bolig, mulighed for det. Om det er små justeringer eller store ændringer, der skal til for at gøre boligen ideel for beboeren, er op til den enkelte.
Vigtigt: Inden man ændrer noget i boligen, skal man som beboer altid huske at tale med sin boligorganisation.

5 EKSEMPLER PÅ FORBEDRINGER I BOLIGEN

Vandbesparende toilet
Vandbesparende blandingsbatterier
Nye radiatorer
Ny bruser
Garderobeskabe

Husk: Forbedringer forøger boligens brugsværdi.

Få inspiration til andre forbedringer i pjecen på side 25. 

5 EKSEMPLER PÅ FORANDRINGER I BOLIGEN

Skillevægge
Andre køkkenlåger
Anden køkkenbordplade
Anden gulvbelægning
Andre køkkenskabe

Husk: Forandringer forøger ikke boligens brugsværdi.

Læs mere om forandringer i pjecen på side 26.